Forside > Afdelinger > Bo- og levemiljø 5. sal > Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger

 

Her finder du en række oplysninger, du kan have brug for som beboer i Bo- og levemiljø på Bytoften.

 
Du er også velkommen til at kontakte bofællesskabet.
 
Visitation
 
Borgere fra hele landet kan visiteres til Bytoften Bo- og Aktivitetscenter.
Se under Visitation
 
Takster og betaling
Gældende priser kan ses i under Takster og betaling
 
Beboerens egenbetaling er f.eks.
  • husleje
  • el, vand og varme
  • TV-pakke
  • mad
  • rengørings og vaskeartikler
  • diverse
Huslejen betales til Boligselskabet Bomidtvest, der administrerer boligerne under Afdeling 11, Bytoften 73-75, Tjørring.
 
Der kan søges boligydelse og varmetillæg via Herning Kommune.
 
El, vand og varme betales ligeledes direkte til leverandøren, der er EnergiMidt.
 
Øvrig opholdsbetaling med de tilvalgte ydelser opkræves månedsvis forud fra Bytoftens administration.
 
TV og bredbånd
 
Som leverandør af TV-pakke og bredbånd i Bofællesskaberne kan vælges EnergiMidt eller TDC                      
Der er fælles TV og radio i dagligstuen.
 
Kost
 
I bofællesskabet lægger vi op til fællesskab omkring måltiderne, og søger at skabe nogle hyggelige rammer som samler beboerne.
 
Beboerne har mulighed for at tilmelde sig en kostordning efter behov. Typisk vil man være tilmeldt en fuldkostordning, hvor det er muligt at framelde måltider, hvis man f.eks. ikke er hjemme i weekenden eller er på besøg. Det er også muligt for pårørende at købe mad i centrets cafeteria.
 
Du har også mulighed for at lave mad i egen lejlighed.
 
Vask og rengøring
 
I samarbejde med den enkelte beboer planlægges og udføres tøjvask og rengøring af egen lejlighed. Den enkelte beboer skal sørge for rengøringsmidler, vaskepulver og redskaber hertil.
Der er vaskemaskine og tørretumbler i hver lejlighed.
 
Hvis det er muligt for beboeren at indgå i opgaver omkring tøjvask og rengøring, planlægges det som en personalestøttet aktivitet.
Har beboeren ikke selv mulighed for at være aktiv i forbindelse med vask og rengøring, vil opgaverne blive udført af bofællesskabets personale.

Forsikring
 
Det anbefales at beboerne tegner deres egen indboforsikring.
Bytoften har en indboforsikring, men den dækker begrænset.
 
Tandlæge/læge/sygehusbesøg
 
Vi anbefaler at beboerne vælger praktiserende læge og tandlæge i Herning ved indflytning.  Der er mulighed for ledsagelse af personale til evt. lægebesøg.
 
Øvrig ledsagelse i forbindelse med behandling aftales individuelt med beboer og pårørende og kan tilbydes af personalet fra Bofællesskabet.
 
Fysioterapi
 
Vi anbefaler at beboerne vælger klinik for fysioterapi i nærområdet således at de er i stand selv at møde frem til træning/terapi.
Bofællesskabet ønsker tæt samarbejde med fysioterapeut.

 

 

Kontakt Bofællesskabet:

Afdelingsleder
Charlotte Würtz,
direkte tlf. 96 28 47 18
Mobil 20 16 71 55
Mail: kobcw@herning.dk

Personalekontor:
direkte tlf. 96 28 47 19
 
Adresse: 
Bytoften Bo- og Aktivitetscenter
Bofællesskabet 5. sal
Bytoften 73, 7400 Herning
 
 

 

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Bytoften Bo- og Aktivitetscenter Bytoften 73, 7400 Herning Tlf 9628 4700 Fax 9628 4710